Rasmus Bjerg

Rasmus Bjerg er et af Danmarks helt store komiske og folkekære talenter. Igennem årene har man kunnet opleve ham i en perlerække af roller, hvor han har brilleret inden for flere underholdningsgenrer: På teater, i TV og på film, som vært og ikke mindst som entertainer på comedyscenen. Og netop stand-up er han turnéaktuel med – for #Nugårdetgodt! Onemanshowet vel-Bjerg’et kan opleves i 15 byer landet over til efteråret.

Siden Rasmus Bjerg startede sin karriere, har målet og ønsket været at underholde. Dét har han formået at gøre – og med stor succes – i næsten to årtier. Bjergs første soloshow ‘Endelig Alene’ fra 2015 blev et kæmpe hit med et utal af ekstrashows landet over, og her fik vi historien om drengen fra den lille by Vester Nebel, som slet ikke var som alle andre. I Rasmus Bjergs nye show skal vi høre, hvordan det efterfølgende gik ham, da han forlod Vester Nebel for at forfølge sin drøm om at underholde.

”Rasmus Bjergs store komiske skuespillertalent, en kompromisløs ærlighed og en kærlig varme, der uanset, hvor sort og mørkt, det bliver, når sidste række i salen. (…) Og ender ved en mand, der har skabt et af de mest originalt sammensatte, mensch onemanshow længe set på en dansk scene”. – BT om ’Endelig Alene’.

Rasmus Bjerg er uddannet skuespiller, han har betrådt de skrå brædder på Det Kongelige Teater men er for alvor blevet kendt på sine underholdende karakterer i TV og på film med comedy og satire. Det var i rollen som Mr. Poxycat (2007), at Rasmus Bjerg fik sit helt store gennembrud. Herudover tæller karrieren bl.a.: Wulffmorgenthaler og Dolph & Wulff (2005), P.I.S. (2001), Alle for en (2011), Alle for to (2013), Alle for tre (2017) samt radio, reklamefilm og som cirkusdirektør.
Endeligt brillerer Bjerg også i værtsrollen, hvor han senest var med Burhan G i værts-duoen til Danish Music Awards 2016, men på CV’et står også 3 x MGP samt ZULU Comedy Galla i både 2014 og 2015.

 

Vi opfordrer til at man benytter de officielle salgssteder, når der skal erhverves billet til et af vores arrangementer. Vi kan kun garantere for billettens ægthed, hvis den er købt igennem et af disse officielle salgssteder.

Book Rasmus Bjerg her

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.